Seværdigheder

SEVÆRDIGHEDER I PRAG

 

Med så megen historie , som Prag rummer er det umuligt at finde alt hvad der måtte have interesse. Jeg vil prøve, at omtale nogle af de ting og steder som har fanget vores interesse , gennem vore besøg i byen...

Vi har boet i centrum på vore juleture, og har travet byen rundt for at se så meget som muligt. Om sommeren har vi opsøgt Prag 4 og Prag 6 , samt området bag National museet . Det har været rart at bo lidt på afstand fra det pulserende liv i centrum. Takket være byens særdeles effektive sporvogns net, er det altid let at komme ud "hvor man kan ånde".

I Prag 6 har vi boet på U Stare Cesty ,som er beliggende tæt ved sporvogns stop og med rolig parkering. Der er restaurant i stueetagen, så man går ikke sulten i seng. I Prag Centrum har vi boet på Hotel City Centre , når vi har været på juleture. Et meget centralt beliggende hotel, og til fornuftige priser.

En rundtur i Prag, bør begyndes på Venzels pladsen, som er byens største handelsgade .Nåt man står i den nederste ende af pladsen, kan man rigtige nyde synet af denne store plads. Der er 750 meter til National Museet i den anden ende, og masser af butikker på begge sider. Man kan fra bunden af pladsen bevæge sig langsomt afsted mod Staromeste Namesti, hvor man på hele klokkeslet, kan opleve det astronomiske ur , med dets funktioner. Uret trækker hver time rigtig mange turister til, så kom lige 5 minutter i hel ! I den ande ende af torvet ligger Tyn kirken , hvor vores egen astronom Tycho Brahe blev begravet i 1601. På pladsen finder vi også statuen af Jan Hus. En tjekkissk præst, som var en af de første reformatorer i Tjekkiet. Han blev brændt på kætter bål i 1415.

 

Vi bevæger os ud af den modsatte ende af torvet, og begiver os via Male Namesti afsted mod Karlsbroen. Efter en gåtur gennem krogede gader med masser af "turist butikker", når vi frem til Karlsbroen. Broen er 516 meter lang og næsten 10 meter bred. Den har 16 hvælvinger og beskyttes af tre tårne, heraf to på vestsiden og et på østsiden.

Broens rækværk på begge sider er prydet af en samling på 30 statuer og skulpturer, for størstedelens vedkommende udført i barokstilen og opstillet omkring år 1700. Værkerne afbilder helgener og skytshelgener, der blev æret på den tid. Siden 1965 er statuer og skulpturer systematisk udskiftet med replika, og originalerne er i stedet udstillet på Nationalmuseet. På broen er der masser af liv : levende musik - optrædende - souvenir sælgere - tegnere og andet godt folk. Den ca. 500 meter lange gåtur bør opleves.

 

Når denne gåtur er veloverstået , kommer man frem til Malostranske Namesti. Inden man begynder opstigningen til borgområdet , vil jeg anbefale et kort besøg i Sct Nicolas kirke, som ligger på pladsen.Som i alle kirker i Prag, kan man ikke undgå at beundre udsmykningen. Efter dette besøg bør man så på begynde opstigningen til borgområdet. Dette foregår ad gaden Nerudova. En stejl tur, men heldigvis er der mulighed for pit stop undervejs.. De steder, som ligger i front zonen, er typisk dyre, og har man mod på lige at runde et hjørne på venstre side , kan man med lidt held finde en billiger oase. Der hvor Nerudova deler sig og bliver til Uvoz og Ke Hrady, kan man vælge at aflægge borgen med Sct Vitus katdralen et besøg, eller fortsætte lige ud mod Strahov Klosteret. Begge dele er et besøg værd, men borgen kan være et overfyldt område. Efter de mange terrorangreb i europa, skal man nu gennem sikkerhedstjek for at komme ind på borgområdet . Tidskrævende - men desværre nødvendigt !

 

Når man nu alligevel er på " Lille siden", kan man lige så godt besøge Petrin højen. Her finder du det lille Eiffeltårn fra 1860 ´erne. Det er muligt at komme op i Tårnet, som som er 60 meter højt. Herfra har man en utrolig udsigt over Prag. Man kan gå op til Petrin højen, med mulighed for pitstop på Restaurant Nebozizek, halvvejs oppe. Man kan også være lidt mere magelig, og tage turen med Tandhjulsbanen, som kører fra Ujezd . Man kan benytte alm. sporvogns biletter til denne tur. Hvis man har tid, er der også mulighed for at aflægge Panny Marie kirken et besøg. Kirken har en statue af Jesus barnet, som er et udsøgt mål, for turister fra romanske lande.

 

Planlæg dagen og vend mæt af indtryk tilbage til hotellet, og find en god restaurant .

 

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved