Moravský kras

Den Mæhriske Karst,er et karstlandskab ved den tjekkiske by Blansko 30 km nord for Brno. Det 120 km2 store, fredede område, Tjekkiets mægtigste karstlandskab, er dannet ved nedbørens opløsning af kalkbjergarter. I Moravský kras findes imponerende drypstenshuler, som bl.a. Punkevní jeskyně og Kateřinská jeskyně, men også den 138 m dybe slugt Macocha, og området der er en af Moravas vigtige turistattraktioner,er absolut et besøg værd.

Når man besøger området omkring Ostrov u Macochy, bør man starte turen med et kig ned i den dybe Macocha kløft. Fra udsigts punktet Horní můstek propasti Macocha kan man se direkte ned. Der er tale om en sammenstyrtet drypstenshule , som er en del af Punkva-hulerne, og Punkva-floden løber igennem. Hullet er omkring 138,7 meter dybt og også den dybeste af sin art i Centraleuropa. Når man har nydt udsigten fra platformen ,kan man via en kort tur i lift komme ned til hovedindgangen til Punkva grotten. Her er der mulighed for en guidet tur gennem grotterne. Den første del sker til fods, hvorefter man sejler ud på Punkva floden. På turen oplever man b.la at se Machocha kløften nede fra. I sig selv et ret imponerende syn.

Man bør heller ikke snyde sig selv for et besøg i de mange andre grotter i området . Der er nok at se på, og det er ikke nemt " at få nok". En køretur i området kan også anbefales. Hvis sulten melder sig efter disse underjordiske besøg , spiser man godt på Restaurace Olšovec, som ligger i Jedovnice, på vej mod Blansko.

 

 

Copyright @ All Rights Reserved