Menu

Oplevelser i Prag

Golf i Tjekkiet Oplevelser i Prag

Vi har siden 1998, hvor vi var på vore første ferie i Tjekkiet , været omkring mange steder i Prag. Når vi har været på sommerferie, har vi boet i Prag 4 eller Prag 6, på et sted hvor ser ikke var langt til et sporvogns stop. Når man på denne måde søger lidt væk fra de “normale” turistområder, oplever man ofte lidt mere af det lokale liv. Man ser stadig steder , hvor det ikke er helt normalt, at der kommer turister. Som f.eks hos Petr Matusek, som på et tidspunkt havde en restaurant i Háje i Prag 4. Fra metrostationen er der ca 2 km til restauranten. Når vi kom her, var det en hel anden verden vi kom til, og de lokale var altid god for en snak. Stedet ligger der endnu , men med nyt navn, og er absolut et besøg værd. I Prag 4 nær ved svømmebadet ligger Hostinec Na Staré Sokolovně . Hvis man ikke var gode venner med hest og plint i skolens gymnastiktimer, har man chancen for at genvinde tilliden her. Man har indrettet restauranten med de gamle redskaber, så vil man have en øl, er det op på plinten. Spændende omgivelser, med mange lokale “gymnaster”. Men sådan har vi alle vore steder, som vi besøger gang efter gang. Genkendelsens glæde er vigtig.!

Husk også at aflægge “Det Udskudte Øje“, et besøg . Stedet er en meget utraditionel tjekkisk pub, men med masser af atmosfære og et besøg værd. Her kan man nyde en øl, som vil være Kozel (en sort øl), Gambrinus eller Pilsner , og opleve den stemning , som gør stedet berømt. (husk at besøge deres toiletter, som er et helt kapitel for sig).

… en pub, der siges at være blevet en legende den dag den blev åbnet.