Det er nemt at sige oplevelser i Tjekkiet. Hvor skal man starte og hvor skal man slutte.??

En af de mere uforglemmelige oplevelser i Tjekkiet, starter allerede inden vi krydsede grænsen ved Hrensko. Vi havde i et par år kørt busture med Hjørring Turistfart, som på det tidspunkt kørte for Aros Rejser , Silkeborg. Specielt en af deres chauffører Benny , har sat sit fod aftryk i min hukommelse. Knapt havde vi rundet Pirna , før Benny fortalte at han havde et lile problem.. Han havde glemt sit pas, og var derfor ikke sikker på at han kunne komme ind i landet. Derfor bad han mig om at agere 2.chauffør, mens vi krydsede grænsen, med hvad der dengang var af kontrol. Imens ville han opholde sig bag mit sæde i chaufførernes sove rum. Ok. Hvad gør man ikke for en ven.. Men var jeg blevet bedt om at køre bussen frem, havde jeg haft problemer. Vi kom igennem og ind i landet. På udrejsen gentog det sig, og jeg kan nu prale af at have været 2. chauffør på en bus til Prag . Det var nu lidt sjovt, da busturene var på deres højeste. Især når der stod 30 forventningsfulde mennesker , på fortovet her på Bakkevænget torsdag aften, og ventede på at Hjørring Turistfart lige kom forbi..Men det var dengang – nu er det med tog og fly .

Sammen med vores gode ven Robert Pojer, har vi været på cykeltur i Modrava , nær den Østrisk/Tjekkiske grænse. Vi havde 3 dage på stedet, hvor vi udforskede det område, som under den kolde krig, var stengt forbudt område, for folk som os. Vi cyklede på de stier, som grænse soldaterne, havde brugt når de afsikrede området. Andre stier var anlagt der hvor selve jerntæppet havde været. Det var nogle utrolige dage, med masser af historiske indtryk, og det var tydeligt at Robert havde læst på lektien. Vi kørte mange højde meter , men når det går ned ad går det også op ad. Vi fik historien om flugtruten over mosen, og om mange af de andre ting, som var foregået der i perioden. Vi så Vltavas udspring , og var oppe i udsigt tårnet (lytte posten) på Polednik. Jeg kan varmt anbefale at tage på tur i dette skov og højmose område. Indkvartering og cykel leje klares nemt i Modrava .

Eller dengang vi boede på et sommerlukket Ski hotel i Pec pod Sněžkou. Vi var 5 personer på hotellet, og der var fuld forplejning af en omrejsende kok, som hver aften kreerede en lokal specialitet. Når vi havde spist , skulle vi tage stilling til hvad vi ville konsumere af drikkevarer om aftenen, og dette stillede kokken frem til os.Dernæst drog han videre til næste hotel. Det lykkedes næste at overholde “diæten” hver aften. Til stede på hotellet var der også nogle af de ansatte, som skulle vedlige holde hotellet hen over sommeren. Da der var tale om mænd og kvinder blev vi vidner til diverse romancer og nederlag og sejre. Altmuligmanden på stedet kunne vedligeholde alt, og om aftenen blev vædske balancen tilpasset efter alle kunstens regler. Vi gik lange ture i området, og kom også op på toppen af Sněžka. En flot tur med kabel bane, og udsigten var hele turen værd . Området kan også anbefales om sommeren, da der er så meget natur at se på.

Vi har ligeledes været på besøg i Nova Bystrice tæt på den samme grænse .Ketty skulle til frisør, så jeg beskæftigede mig med min yndlings beskæftigelse. En kold fadøl, og 6 postkort som skulle skrives.( eller var det omvendt ?) Jeg fil ikke lov til at sidde alene ret længe. En enlig turist ved stambordet , og inden længe var jeg i snak med et par af de lokale. Det er på den måde, at vi får fortalt hvad der rører sig i det område vi er i. De lokale er meget snak salige, når de først får åbnet op… Det samme oplevede vi Roudna nær Sobeslav. Her var det Dennis ( vores svigersøn) som fik en oplevelse. Vi mødte en lokal mand, som fortalte om tiden mellem 1940 og frem til i dag. Vi havde en utrolig god og lærerig snak med ham, og blev denne eftermiddag klogere på mange lokale ting. Men dette sker især når man kommer der ud , hvor der ikke lige kommer vestlige turister hver uge .

Vores gode ven Robert, har en stor andel i mange af de positive ting vi har oplevet de sidste 20 år i Tjekkiet. Han har et sommerhus syd for Prag , helt ude på landet i en lille by. Vi boede der i et par dage, for få år siden. Robert stillede velvilligt nogle meget gamle cykler til rådighed. På disse kom vi rundt i området ad blå – gule og røde ruter. Ikke alle lige fremkommelige -men overalt blev i mødt af venlige folk, som var meget interesseret i at vide hvor vi kom fra .Dog først efter at de havde erfaret at vi ikke var Tjekker. De forventede nemlig ikke at turister ville køre på så gamle cykler, og var meget overraskede over at vi var danske. Vi har siden cyklet rundt i området på nye cykler, og venligheden er der stadig. Det er stadig meget let at komme i kontakt med de lokale, når man møder dem på deres hjemmebane. (og på cykel)

Vi har boet rigtigt mange gange i Decin, som derfor også er nævnt i menuen på disse sider. Vi besøger byen et par gange om året, og hver gang er det som at komme hjem. Vi har snakket med rigtigt mange mennesker, både de lokale, men også tjekkiske turister, som var på besøg – ligesom os. Sæt dig på torvet, foran Hotel Posta og der går ikke lang tid før du har fundet ud af, at her snakker man. Her møder du alle slags mennesker. De lokale, som lige “falder ind” for at nyde en kold Breznak, men også nogle af de mange cyklister, som tager cyklen på Elb ruten. Pudsigt nok mødte vi et år en ung pige, som var på vej Tjekkiet rundt på den 2 hjulede. Hun kom fra Frydek-Mistek, som vi havde besøgt 5 dage tidligere .Joh, verden kan være lille, og indtrykkene store.

2004 var vi på besøg i Harrachov 2 gange. Min hidtil eneste skiferie, samt en sommer tur, hvor vi skulle bese den meget ” stejle og farlige ” børne bakke, hos Pavel Hilbert. Begge gange var vi i tæt kontakt med Martin, som var vært på Restaurant Grizzly. Senere var vi atter på besøg i Harrachov, men restauranten var lukket og Martin som sunket i jorden. Foråret 2019 , var vi så atter på besøg i Harrachov, og hvor utrolig det må lyde, fandt vi efter 15 år atter Martin. Nu i en lidt ældre version, og i en anden restaurant, som han havde haft siden 2005 . Dette var til stor glæde for begge parter, og vi havde nogle gode timer sammen.

Selv om Prag er en flot stor by, sker der altså meget uden for denne by. Kom ud og oplev det virkelige Tjekkiet på egen hånd. Lej et hus gennem et af de mange bureauer, som har Tjekkiske huse, og oplev hvordan livet leves i de små byer . Eller tag chancen. Find et sted på turen. Langt de fleste steder er der også plads til jer ! Vi har kun mødt venlige mennesker på vores vej rundt i Tjekkiet.

Et år sad vi ved et bord og fik en eller 2 øl, ved bordet overfor sad der en ung mand med “hanekam” og tavoveringer over hele kroppen . Han kom hen til os, og straks tænkte vi ” Hvad har vi nu lavet?” Man alt hvad manden ville var at få oplyst hvor vi kom fra. Da vi sagde Danmark , blev han meget overrasket, og fortalte at han samlede på postkort fra Vesten, men manglede et fra netop Danmark. Vi fik hans adresse, og sendte 2 til ham ,da vi kom hjem. Året efter kom han og takkede for kortene.

Nå vi har boet i Děčín på vejen ud eller hjem, har vi ofte spillet golfbanen i Usti Nad Labem. Den hedder Terrassa ,hvilket ikke er helt forkert. Banen er lettere kuperet, og er man god ved sine ben ,lejer man en buggy .Banen er udfordrende og ligger i flotte omgiveler tæt ved Usti.Vi vender som regel tilbage en eller 2 gange om året. Et år var vi magelige, og indkvarterede os på Pension og Restaurace Habrovická bašta, i Habrovice. Byen er ikke ret stor, og ligger i gåafstand til banen. Vi kunne ikke få vore værelser, da værtsparret ikke var hjemme. Vi pakkede derfor golfudstyret ud , og gik en runde golf på banen. Som altid skal vædske balancen, jo lige re-etableres, og da vi var til fods indtog vi en ekstra øl i restauranten. Her blev vi kontaktet af et ægtepar, som ville sælge opsamlede golfbolde til os. Men da vi altid har rigelige med på ferie, takkede vi pænt nej ! Da vi så senere kom tilbage til pensionen, viste det sig at det var “boldopsamlerne” , der var vores værts par. Verden er lille, og vi fik et dejligt ophold på denne lille pension, helt derude hvor der ikke kommer helt så mange turister. Dagen efter gik turen mod Danmark, efter en kort optankning i Usti .